Undervisning

Underviser: Mette Eike Neerlin

Indhold:

Gennem en masse kortere skriveøvelser skal vi først og fremmest træne sproglig bevidsthed. Undervejs vil vi bl.a. prøve forskellige fortællesynsvinkler, øve os i hvordan man skriver troværdige personer, ting og steder, prøve kræfter med forskellige genrer mm.
At blive bedre til at skrive handler i lige så høj grad om at læse! Så vi skal øve os i at læse samt modtage og give respons på hinandens tekster.
Der forventes at være lidt hjemmearbejde undervejs.
Der vil være mulighed for at få indflydelse på undervisningen, hvis der er særlige ønsker blandt deltagerne.
Til sidst stræbes mod at skrive én (evt. lidt længere) færdig tekst, alt efter den enkeltes interesser. Og der er mulighed for at få en tekst trykt i den antologi (= bog), som bliver lavet sammen med de andre afdelinger af Forfatterskolen for Unge.

Undervisningen foregår hver anden tirsdag på Ringsted Bibliotek.